Om jagt i Afrika

Oplevelsen
Afrika er af mange anset for det ypperste jagtkontinent i verden, ikke mindst den sydlige del er populær blandt såvel europæere som amerikanere. Denne popularitet skyldes et usædvanligt stort antal prægtige dyr, men andre grunde er ligeså vigtige når man jager i Afrika. Her kommer selve jagten i den tørre bush med støvet og spændingen i højsæde. Vejret og vidderne kombineret med hyggen og stemningen, giver en helt fantastisk oplevelse, som ikke kan rystes af en igen. Hvad enten man er storvildtjæger eller bare vil prøve oplevelsen, så vil Botswana give uforglemmelige oplevelser, der har gjort at så mange vender tilbage. Hyggen på og omkring Lodgen, med bål hver aften og hygge i restauranten giver rig mulighed for at udveksle dagenes oplevelser og højdepunkter og sætter forhåbenlig et godt punktum på dagen.

Gavnlig for dyrelivet
Det er et faktum, at jagten i den sydlige del af Afrika har været yderst gavnlig for dyrelivet. Mange dyr, som tidligere var truet af udryddelse, lever nu i store bestande på de såkaldte game farms. I Botswanas naboland, Sydafrika, lever kun 18 % af de vilde dyr i nationalparker, mens 82 % lever på private game farms. Dette har medført, at der i dag lever mange flere dyr i Botswana og Sydafrika, end der gjorde for 50 eller endda 100 år siden. Det er en misforståelse, at sportsjagt er en trussel for dyrelivet i området. Ingen har større interesse i et rigt og blomstrende dyreliv end jægerne. Uddør dyrene uddør deres sport. Det er derimod de kommercielle jægere, der jager efter kød, elfenben, horn og skin til videresalg, der truer dyrenes eksistens.

Krybskytteri
Krybskytteri er farligt for bestandene, ikke sportsjagten, og et forbud mod sportsjagt vil ikke dæmme op for dét problem. I 1980’erne forbød man i Zimbabwe jagt på elefanter, men i de 10 følgende år mistede man 90% af elefantbestanden til krybskyttere. I Kenya forbød man al jagt, dette havde dog heller ingen indvirkning på krybskytteriet.

Økonomisk perspektiv
En stor del af støtten til nationalparkernes økonomi kommer fra game ranch industrien. Ikke mindst fordi mange af dyrene bliver købt fra nationalparkerne af de forskellige farme, men også fordi det simpelthen bliver tilbudt fra de forskellige parker at jage dyrene der.

Udenlandske jægere som besøger det sydlige Afrika bruger betydelig større summer end den normale turist gør i landet. Alene i Botswana bruger udenlandske jægere omkring 160 mio. kr. årligt (de lokale jægere fra Sydafrika og omegn bruger omtrent det samme)- og dette kun på trofæafgifter og jagt. Mange jægere tager også familie med. Dette giver landet mange jobs og er en uundværlig indkomst for landet. 63 % af alle jægere får tilmed konserveringen af trofæerne udført i enten Botswana eller Sydafrika.