Lotsane Lodge

Lotsane er en nyopført jagtlodge i Tuliblokken i Botswana. Tuliblokken er beliggende langs Limpopofloden i den sydøstlige del af Botswana. Området er kendt for sit mangfoldige dyreliv. Selve farmen er på 4.700 ha. og ligger 50 km fra grænseovergangen til Sydafrika ved Martins Drift ca. 600 km. fra Johannesburg lufthavn.

Lodgen, med restauranten og værelserne, ligger i den sydlige del af farmen, lige hvor Lotsanefloden og Limpopofloden møder hinanden. Farmen, som er danskejet, er hovedsageligt en jagtfarm. Som et nyt initiativ kan vi nu også tilbyde safariture til vores gæster.