Mit Afrika

Jeg havde første gang et gevær i hånden, da jeg var omkring tyve år. De første fem-seks år gik jeg kun på jagt med jagtgevær. Men efter nogle år købte jeg en riffel og blev mere fascineret af den type jagt – der er kun dig selv og dyret. Jeg startede med at gå på jagt i Polen og Sverige med mine gamle venner. Vi talte tit om den ultimative jagt: Afrika. I mange år blev det dog aldrig til andet end snak. Men en dag besluttede vi, at nu vi skulle det være. Vi tog til Sydafrika, tæt på grænsen til Botswana, i september 2005, og det var en stor jagtoplevelse. Da jeg kom hjem gik tiden med at placere alle de tanker og fordøje alle de indtryk jeg havde fået af Afrika, og hurtigt besluttede jeg mig for, at jeg ville undersøge, om der var nogle farme til salg i området.

En lokal hunter fortalte mig, at der var en farm til salg i Botswana, og jeg begyndte straks at undersøge om jeg havde mulighed for at købe. I maj 2006 var jeg til et møde med en advokat i Gaborone, og her købte jeg farmen, som senere skulle komme til at hedde Lotsane Safaris.

De næste par år gik med at udvikle farmen; få infrastrukturen i orden, lave veje, vandledninger, vandingshuller, foderpladser, at få bygget lodgen og de tilhørende lejligheder, og få ansat en manager.
Jeg havde de første kunder i 2008.

Inden jeg købte farmen i Botswana, kendte jeg nærmest ingenting til landet. Jeg vidste, at det var et af de mest stabile lande i Afrika, og at der ikke var ret mange indbyggere. Og at en tredjedel af dem havde aids. Med tiden har jeg lært meget mere. Botswana er et kæmpestort land, på størrelse end Frankrig, og det er et meget demokratisk land. Præsidenten er søn af en engelsk mor og afrikansk far. Der er ingen kampe mellem sorte og hvide, og landets hovedindtægt er diamanter og turisme. Det er et meget imødekommende land, med en imødekommende regering – som hvert år sender mig hele Botswanas budget. Det er deres måde at delagtiggøre folk i landets økonomi og vise de store udviklingsmuligheder i landet. I Botswana er der er ikke noget at være bange for, der er nærmest ingen kriminalitet i forhold til andre lignende lande.

De lokale håndværkere har stået for at bygge lodgen og de omkringliggende bygninger på farmen. Mine tanker har hele tiden været at bruge lokal arbejdskraft. Jeg har selv været med i alt fra udvælgelse af mursten og tegl til design og indretning af værelser. Jeg ville gerne have, at der skulle være højt til loftet i hovedbygningen, så der var plads til trofæer og store tanker. Jeg insisterede på, at det hele skulle ligge samlet på et sted, og ikke, som de fleste andre farme, med en masse små stråtækte hytter. Det skulle være skandinavisk, så også de lokale ville synes, at det var spændende og anderledes at se på.
Jeg var på en messe engang, hvor en jæger sagde, at når han skulle til Afrika, så skulle han bo i stråtækte huse, ellers var det ikke det rigtige Afrika for ham. Men alle, som besøger farmen, siger, at det er smukt, og de er imponerede over, at det kunne lade sig gøre, at få banket Lotsane Safaris op midt i bushen; der er jo 45 kilometer til nærmeste asfaltvej. Murstenene til bygningerne er fra et teglværk i Botswana, alle materialer er fra Afrika – undtagen senge og sengetøj, som faktisk er fra Jysk i Danmark.

Der er ikke ret mange ting jeg ville ændre, hvis jeg skulle bygge Lotsane Safaris igen. Jeg er glad for at have bygget det så stort fra starten, selv om alle faktisk frarådede mig at gøre det. De sagde: start i det små, så kan du altid bygge til. Men det er ikke min stil. Lotsane Safaris ligger et fantastisk uspoleret sted; der er kun bygningerne og naturen. Hvor finder du ellers nogensinde den slags luksus ude i bushen? Som jagtfarm, er det en fordel, at det hele ligger samlet, så du ikke skal køre rundt til alt. Og så ligger det ned til Limpopofloden, som er et væsentligt element, både for naturen og dyrelivet.

Når folk spørger mig, hvornår Afrika er smukkest, svarer jeg: altid. Afrika er smuk ved solopgang og ved solnedgang. Altid. Jeg var solgt efter første gang; det røde sand, den vilde natur. Du kan ikke gå en tur i bushen uden at rive dig på naturen.
Det, der fascinerer mig mest, er, hvor lidt menneskeliv betyder dernede. Hvor kort der er fra liv til død; det sætter virkelig livet hjemme i Danmark i relief. Dernede bliver du konfronteret med liv og død hver eneste dag. Man lærer at sætte pris på, at man er i live, på de små ting; at træerne springer ud, den smukke, blå himmel. At se mennesker, der ingenting har, og hvor lidt der skal til for at gøre dem glade, og at arbejde sammen med dem. Det er stort. At give dem et håb om, at tingene kan lade sig gøre.

Jeg ønsker jeg mig først og fremmest, at dem som besøger Lotsane Safaris får en oplevelse for livet. Det bør Afrika være. Afrika er andet end elendighed. Jeg håber også, at de får en forståelse for landet; Afrika er et koldt land med en varm sol. Man er så afhængig af at livscyklussen fungerer. Et enkelt år med tørke dernede har enorme konsekvenser for mennesker. Vand er jo en livsnerve. Der er ikke mange herhjemme som beder deres børn om at spare på vandet. Jeg vil håbe, at folk også ser, hvor meget folk hernede udretter for næsten ingen penge. Man kan sagtens opleve glæde og tilfredshed med livet, selv om man er fattig. Det er der mange, som kan lære noget af.

Jeg lever mit liv i to verdener: Skandinavien og Afrika. Hver gang jeg tager til Afrika bliver jeg mentalt ladet op – her er ro, mørke og højt til himlen.

MAX MØLLER