Pakkeliste

Vi har udarbejdet en pakkeliste som hjælp til vores gæster, når der skal pakkes til turen.

Pakkelisten skal opfattes som en vejledning til, hvad man KAN medbringe til turen, og ikke som en liste over ting, som SKAL medbringes på turen. Hvad deltagere på en tur pakker af tøj, såvel til jagt som til afslapning, er lige så forskelligt som antallet af deltagere på turen. Vores erfaring er imidlertid, at de nævnte ting er gode at medbringe.

På Lotsane Safaris farm, kan du fra dag til dag få vasket alt dit tøj, her er service på højt niveau. Dette betyder, at mængden af tøj, du skal medbringe er begrænset. Håndklæder er på farmen. Det sæt tøj du har på ved udrejsen, kan du også rejse hjem i. Uanset årstiden for rejsen, er det altid sommer i det sydlige Afrika, vurderet med danske øjne – husk det er koldt om natten, morgen og aften, hvilket du skal kunne gardere dig imod.

Regler for bagage

Af hensyn til flyvesikkerheden er der fastsat en grænse for, hvor meget den indcheckede bagage og håndbagagen må veje hos de forskellige flyselskaber.

EU har vedtaget regler, der begrænser mængden af væske, som flypassagerer må medbringe i deres håndbagage:

Ved sikkerhedseftersynet skal du fremvise de beholdere, du medbringer, som indeholder væsker eller væskeformige stoffer.

Visse væsker og væskeformige stoffer er undtaget fra EU’s regler. Det drejer sig f.eks. om medicin o. lign., som må medbringes til brug på rejsen i større kvanta end 100 milliliter. Du bør dog være forberedt på, at sikkerhedspersonalet kan forlange bevis for væskens ægthed.

Du må i øvrigt ikke medbringe skarpe genstande, såsom vandrestave, lommeknive, strikkepinde, neglesakse o. lign. i håndbagagen. Sådanne genstande pakkes i stedet i den indcheckede bagage.

Vi foreslår følgende indhold til din kuffert: